Nyt fra bestyrelsen
30.01.2019
Kære Medlemmer,
Vi i bestyrelsen er kommet godt i gang med arbejdet i 2019, vi havde det første bestyrelsesmøde i Vejle lørdag den 26. januar, hvor der var fokus på den kommende Ungdomsweekend, Landsmødet i september i Vejle og at vi prøver at arrangere en familiedag i øst og vest i juni måned (dato og arrangement følger snarest).
Desværre har et af vores mangeårige medlemmer af foreningen og bestyrelsen valgt at stoppe sit virke i bestyrelsen efter den næste generalforsamling. Det er Michael Wagner Olsen, som har været med i foreningen lige siden den spæde start i 1973.
Michael har siddet i bestyrelsen sammenlagt i 24 år over tre perioder, og fungerede, blandt andet, som foreningens første ungdomsrepræsentant, da han blev valgt ind i bestyrelsen første gang i 1983, og fra 1998 til 2007 var han foreningens kasserer.
Bestyrelsen søger derfor efter et nyt bestyrelsesmedlem/suppleant, som kan træde ind og overtage Michaels plads. Valget er for et år, da Michael har valgt at træde ud et år før tid.
Der vil på et senere tidspunkt blive bragt en længere artikel i LLG bladet med Michael og hans virke i foreningen.
På vegne af bestyrelsen
Anders Godtfred-Rasmussen