Nyt ang. lægesituationen på Rigshospitalet
26.04.2016
Som lovet vil jeg komme med informationer til gruppen, når Landsforeningen havde afholdt møde med Rigshospitalet omkring lægesituationen på vores afdeling.
Som bekendt er Liselotte Ebbesen og Mikael Andersen stoppet på afdelingen, hvorfor der pt. er lidt underbemanding. Underbemandingen har dog kun givet sig udslag i en lidt forøget ventetid på operationerne af større børn og voksne.
Der arbejdes nu på en varig løsning, som meget gerne skulle give en fast og stabil lægestab, så der igen kommer ro over afdelingen og vores operationer.
Det er min opfattelse, at den fremlagte plan for fastholdelsen og nedbringelsen af ventetiden må anses for en særdeles seriøs plan, som hvis den gennemføres vil være til vores bedste.
De nærmere detaljer i planen kan jeg ikke komme ind på, idet der fortsat er mange brikker, som skal falde på plads.
Jeg vender tilbage, når jeg har nyt fra Rigshospitalet.
Mvh. Flemming Grothen, formand