Glemt adgangskode?
menu

Børne- og ungdomsgruppens program 2023

Børneklubbens program ved landsmødet

Lørdag d. 16/9

Kl. 13.45 Så starter det hele. Vi kender stedet og det er bare godt. Vi har bestilt tid i DGI-husets svømmehal til alle dem, der har lyst kan få vasket ørerne. Der er både rutsjebane og varmtvandsbassin. Husk badetøj og håndklæde. Dem der bliver hjemme, skal nok få det sjovt med alle de spil, film og tegnesager, vi har med.
Alle bedes også huske udetøj og udesko.

Kl. 18.00 Når de voksnes møde er slut, kommer de og henter jer alle
Kl. 18.30 Så er der aftensmad.

Søndag d. 17/9

Kl. 9.00 I dag er der mulighed for at komme i Happie’s Legeland. Her er 1000 kvm legeområde med trampoliner, boldbassin, rutsjebaner, klatretårn mm. Hvis du hellere vil blive tilbage i lokalerne fra i går, er det helt i orden, og der vil stadig være mulighed for at se film, ligesom alle tingene stadig er der!
Alle bedes også huske udetøj og udesko.
Kl. 12.00 Når de voksnes møde er slut, kommer de og henter jer alle.

På gensyn til næste år!

Småbørnsgruppen

Børn indtil 4 år skal passes hos Gunvor og hendes søde venner. Vi indretter en fin lille vuggestue, hvor
man kan lege, få sjove oplevelser og måske en lille tur ud at gå. Børnene kan selvfølgelig også få en lille lur, hvis de trænger til det. Husk selv at medbringe sutter, bleer, sutteflasker, mad, barnevogn/seng, udetøj og fodtøj mm. Vi serverer saftevand, kiks, frugt og boller.

Ungdomsklubben

Lørdag skal vi i svømmehallen. Husk badetøj osv.

Søndag er der tur til Gorilla Park Vejle, som er en klatrepark med mange muligheder. Der er svævebaner, forhindringsbaner og meget foregår i højden, så find modet frem og tag med! John prøver det hele først og man må grine, hvis han fumler.

Aldersfordeling

Småbørnsgruppen 0-4 år, Børneklubben 4-10 år, Ungdomsklubben 10-?? år.

Vi er meget fleksible med aldersgrænserne og tager så vidt muligt hensyn til egne ønsker. I løbet af weekenden kan vi også finde på at flytte lidt om på børnene, for at de skal få mest muligt ud af det.
Vi glæder os til at se alle igen!

Gunvor og Troels