Glemt adgangskode?
menu

Børn og unge

Mulighed for at møde andre født med spalte

Som barn og ung kan du have behov for at møde andre, der ligesom dig er født med spalte og som har nogle af de samme erfaringer og oplevelser som dig. Det kan være, at I har været igennem nogle af de samme operationer eller er i gang med tandretning eller noget helt andet. Hvert år bliver der født ca. 140 børn med spalte, så du er ikke alene.

Vi i foreningen afholder hvert år ungdomsweekend, familiedage og landsmøde, hvor der både er noget for unge, børn og voksne.

Du kan læse mere om, hvad vi tilbyder på de forskellige arrangementer herunder.

Ungdomsweekend

LLG afholder årligt en ungdomsweekend, hvor unge med læbe-ganespalte og deres søskende kan mødes med ligestillede. Man skal være mellem 12 og 18 år for at tage med på denne weekend.

De seneste år har vi været i Lalandia i Billund – her oplever vi, at der er aktiviteter til alle. Vi bor i huse i mindre grupper, hvor vi kan hygge før, mellem og efter aktiviteterne.  

På ungdomsweekenden er der ingen, der skiller sig ud, og man kan tale frit med hinanden om, hvordan det er at have læbe-ganespalte, og hvordan det påvirker ens liv. Og så har vi det ellers bare sjovt sammen.

Du kan læse mere om ungdomsweekenden her

Familiedage

Landsforeningen afholder hvert år 2 familiedage henholdsvis øst og vest for Storebælt.

Det er forskelligt fra år til år hvor familiedagene bliver afholdt. Vi forsøger dog at finde på noget som give en god oplevelse til hele familien, både børn unge og voksne.

Du kan læse mere om familiedagene her

Landsmøde

Hvert år er bestyrelsen vært for et landsmøde som forløber fra lørdag formiddag til søndag middag. Landsmødet afholdes skiftevis i Jylland og på Sjælland.

Landsmødet er for hele familien. I løbet af weekenden, er der mulighed for at lytte til forskellige oplæg, både med fagligt indhold og nogle også med et mere underholdende perspektiv. Der er mulighed for at møde andre som har oplevelser og erfaringer lignende jeres egne og I får mulighed for erfaringsudveksling og uformelle snakke.

På landsmødet er der også oplevelser for børn og unge. Vi har et fast team af børnepassere, som både arrangerer pasning af de helt små såvel om underholdning til børnene og de unge i alle aldre, blandt andet arrangeres der tur i svømmehallen for de større børn. De mindre børn kan lege, spille spil, kommer på gåtur og meget andet.

Du kan læse mere om Landsmødet her