Familiedag vest 2024 – Tilmelding åben
For tilmelding følg linket her...
Læs hele artiklenSkrevet i 2006 af professor Kaare Christensen, Odense Universitetshospital i 2006. Revideret af MD Ph.d. Linda P. Jacobsen, Rigshospitalet i 2020
Læbe-ganespalte er en af de hyppigste medfødte misdannelser, og den optræder hos mere end én ud af hver 500 nyfødte her i landet. Det betyder, at ca. 120 familier hvert år oplever, at deres barn fødes med en læbe-ganespalte. Spørgsmål, der naturligt melder sig hos forældrene i den forbindelse, er: Hvad er årsagen til læbe-ganespalten? Hvad er risikoen for, at et eventuelt næste barn også får læbe-ganespalte? Hvad kan vi gøre for at mindske risikoen for, at det næste barn også får læbe-ganespalte?
Vi vil her give en kort oversigt over betydningen af arv og miljø ved læbe-ganespalte, samt hvilke konkrete risikofaktorer vi kender. Desuden vil der være et mindre afsnit om genetisk rådgivning, der bl.a. vil omhandle, hvor stor risiko der er for, at slægtninge til et barn med læbe-ganespalte også vil få læbe-ganespalte.
Det er for århundreder siden bemærket, at læbe-ganespalte ikke helt sjældent optrådte flere gange i samme slægt. En sådan familiær ophobning kan være et udtryk for, at det drejer sig om en arvelig tilstand, eller at arvelige faktorer spiller ind. Det er imidlertid ikke forklaringen i alle tilfælde, idet miljøfaktorer også kan spille ind.
Forekomsten af medfødte misdannelser kan skyldes skadelige ydre påvirkninger af fosteret, som fx rygning og større alkoholindtagelse under graviditeten, og visse sjældne typer medicin, eller de kan skyldes arveanlæg, som det enkelte individ har modtaget fra en eller begge af sine forældre. Det er imidlertid meget vanskeligt at skelne mellem arv og miljø, og det er således også kun for et fåtal af de medfødte misdannelser, hvor det er lykkedes at finde årsagen. Eksempler på misdannelser med kendt årsag er visse hjertemisdannelser og døvhed, der kan opstå, når fosteret har været udsat for smitte med røde hunde. Et andet eksempel er de bestemte misdannelser af arme og ben, der kan opstå, når fosteret via moderen har været udsat for thalidomid (et ikke længere anvendt lægemiddel). En række sjældne sygdomme karakteriseret ved flere misdannelser hos samme person (fx mongolisme) er eksempler på sygdomsenheder, som er bestemt ved arveanlæggene.
Langt de fleste misdannelser opstår formentligt i et samspil mellem arv og miljø. Herved forstås, at der kræves bestemte arveanlæg, der gør fosteret modtageligt, men der skal samtidig være bestemte ydre faktorer til stede, for at misdannelsen opstår.
Der er desuden en række forskere, der mener, at arv og miljø ikke er de eneste faktorer, der har betydning ved dannelsen af medfødte misdannelser. Nogle undersøgelser tyder på, at en række misdannelser opstår mere eller mindre som tilfældigheder i den uhyre komplicerede proces, det er, at én celle udvikles til et barn.
Indledningsvist må det fremhæves, at det er vigtigt at skelne mellem tre grupper inden for læbe-ganespalte:
1) Læbespalte med eller uden samtidig ganespalte (læbe±ganespalte)
2) Ganespalte alene, altså uden samtidig læbespalte (isoleret ganespalte)
3) Læbe- og/eller ganespalte ledsaget af andre misdannelser
Denne inddeling blev foreslået af overlæge Poul Fogh-Andersen, Diakonissestiftelsen i København, allerede i 1942 og senere familieundersøgelser har bekræftet, at disse tre grupper har forskellig årsagsmæssig baggrund. Således gælder det i næsten alle tilfælde, at kun en af de tre nævnte typer forekommer indenfor en og samme familie.
Den tredje gruppe, læbe og/eller ganespalte ledsaget af andre misdannelser, er en meget sammensat gruppe. På nuværende tidspunkt har man identificeret over 300 forskellige sygdomsenheder indenfor denne gruppe. De enkelte sygdomsenheder indenfor gruppen er sjældne, men tilsammen udgør de en ikke ringe andel af læbe-ganespaltetilfældene.
Megen forskning taler også for, at også de to første grupper består af en række forskellige sygdomsenheder, men vi er endnu ikke i stand til at skelne disse fra hinanden.
Tvillingeundersøgelser er vigtige, da de direkte kan fortælle os noget om den overordnede betydning af arv og miljø. Enæggede tvillinger er født med ens arveanlæg, og eventuelle forskelle imellem enæggede tvillinger ved fødslen tilskrives forskelligt miljø i livmoderen. Hvis en tilstand er bestemt alene af arveanlæg, vil det være sådan, at enten begge eller ingen af et par enæggede tvillinger har misdannelsen. Omvendt, hvis arveanlæggene ikke har nogen betydning, vil enæggede tvillinger og toæggede tvillinger ikke adskille sig fra hinanden med hensyn til andelen af par, hvor begge tvillinger har misdannelsen. Hvis både arv og miljø har indflydelse på misdannelsens fremkomst, kan man ved hjælp af tvillingeundersøgelser skønne over den relative betydning af arv og miljø.
Blandt enæggede tvillinger, hvor der forekommer læbe±ganespalte, har begge tvillingerne læbe±ganespalte i ca. 50 % af tilfældene (evt. i forskellig sværhedsgrad). Det vil sige, at i ca. halvdelen af tilfældene er det kun den ene af et par enæggede tvillinger, der har en læbe±ganespalte, selv om tvillingerne har ens arveanlæg. Derfor ved vi, at miljøfaktorer er af betydning.
Blandt toæggede tvillinger, hvor der forekommer læbe±ganespalte, er det kun i ca. 5 % af tilfældene, at begge har læbe±ganespalte. Da denne risiko er væsentlig mindre end hos enæggede tvillinger og af omtrent samme størrelsesorden som ved almindelige søskende, kan vi slutte, at arveanlæggene er af stor betydning.
Samlet må det således siges, at både arv og miljø er af betydning ved dannelse af læbe±ganespalte. Mere komplicerede beregninger viser, at arven er den mest betydningsfulde faktor. Dette gælder til trods for, at der i langt de fleste tilfælde ikke forekommer mere end ét tilfælde indenfor en familie.
Undersøgelser af tvillinger med isoleret ganespalte giver tilsvarende resultater som for læbe±ganespalte, så tilsvarende konklusioner gælder for isoleret ganespalte.
I familieundersøgelser kan man søge at optegne “stamtræet” for de familier, hvor misdannelsen forekommer. Herved undersøges, om der i det hele taget er nogen tendens til, at misdannelserne ophobes i bestemte familier. Hvis der er tendens til, at der forekommer flere tilfælde i familierne, søges det klarlagt, om der forekommer et bestemt nedarvningsmønster. I visse tilfælde kan nedarvningsmønsteret give et godt fingerpeg om arveanlæggenes betydning for misdannelsen.
For både læbe±ganespalte og isoleret ganespalte gælder det, at der ikke er noget klart nedarvningsmønster. Ofte er der ikke nogen andre slægtninge med tilsvarende lidelse. Dette mønster er foreneligt med, at der kan være en genetisk betinget tilbøjelighed til at få læbe-ganespalte, men at der også er miljømæssige forhold eller tilfældigheder, der kan afgøre, om denne tilbøjelighed medfører læbe-ganespalte.
Man har i en årrække været på jagt efter specifikke genetiske faktorer, der har betydning for læbe-ganespalte. Sådanne undersøgelser foregår ved, at man undersøger, om læbe-ganespaltebørn har andre genvarianter end børn uden læbe-ganespalte. Der er endnu ikke med sikkerhed identificeret sådanne faktorer, men en række genvarianter er under mistanke. Forskningen tyder på, at der ikke findes “ét læbe-ganespalte-gen” (kun for meget sjældne syndromer kan det forekomme). Derimod er det sandsynligt, at det er en lang række genetiske og miljømæssige faktorer, der kan øge eller mindske risikoen for læbe-ganespalte en lille smule. Resultaterne tyder endvidere på, at de mange genetiske faktorer tilsammen spiller den største rolle.
Som nævnt består denne gruppe af flere hundrede forskellige sygdomme, som hver for sig er sjældne, men tilsammen udgør et betydeligt antal. Hver af disse mange sygdomsenheder har formentlig forskellig årsag, og en samlet beskrivelse af arv og miljø for denne gruppe er således ikke mulig. Oplysninger om de enkelte sygdomsenheder kan fås ved genetisk rådgivning (se senere afsnit).
Som nævnt tyder undersøgelser af enæggede tvillinger på, at miljøfaktorer er af betydning for dannelsen af læbe-ganespalte. Dyreforsøg peger også i retning af, at ydre faktorer spiller en væsentlig rolle ved dannelsen af læbe-ganespalte. Miljøets betydning er af stor interesse for forældre til læbe-ganespaltebørn, især hvis de planlægger at få flere børn, hvor spørgsmålet er, om der er noget, man kan gøre for at mindske risikoen for læbe-ganespalte i den næste graviditet. Svaret er: “Ikke ud over at følge de almindeligt gældende råd til gravide”.
De almindeligt gældende råd til gravide, som de formuleres af Sundhedsstyrelsen, er: undgå at ryge, undgå at drikke alkohol, samt spis en almindelig sund kost. Det vil sige: følg de syv kostråd, som er: spis meget brød og gryn, spis frugt og grøntsager hver dag, spis kartofler, ris eller pasta hver dag, spis ofte fisk og fiskepålæg – vælg forskellige slags, vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold, brug kun lidt smør, margarine og olie og spar i øvrigt på sukkeret.
Derudover anbefales det at tage et tilskud af folinsyre og jern. Særligt anbefales det at spise folinsyre, lige så snart man prøver på at blive gravid (og gerne nogle måneder før) – en amerikansk forsker har endog foreslået, at alle nygifte skulle have et glas folinsyre i bryllupsgave! Baggrunden for tilskud af folinsyre er, at risikoen for, at barnet får rygmarvsbrok, mindskes betragteligt, hvis kvinden spiser folinsyre før og under graviditeten. Det tyder også på at folinsyre har en beskyttende effekt overfor læbe-ganespalte, dog ikke lige så stærkt som overfor rygmarvsbrok.
Rygning under graviditeten kan have en række skadelige virkninger på barnet, og det er et gennemgående fund i en lang række undersøgelser, at rygning under graviditeten er forbundet med en let øget risiko for læbe-ganespalte hos fosteret (risikoen er øget med en faktor 1,2). I den danske undersøgelse, som blev gennemført i perioden 1991-94, så vi også denne sammenhæng.
Alkohol i meget store mængder gennem længere tid kan give ansigtsmisdannelser, men det er endnu uvist, hvilken betydning alkohol i små og moderate mængder har i forhold til læbe-ganespalte.
Hvis en kvinde har sygdomme som fx epilepsi eller sukkersyge, gælder der særlige forhold. Kvinder med disse sygdomme føder oftere børn med misdannelser end andre kvinder, formentlig på grund af den medicin kvinden tager. Ved sådanne sygdomme bør kvinden følges af specialister under graviditeten og helst allerede, når graviditeten planlægges.
Når genetisk rådgivning skal gives til familier, hvor fx en medfødt misdannelse forekommer, er det en meget væsentlig hjælp, hvis årsagsforholdene er afklaret. Hvis dette ikke er tilfældet – som ved næsten alle tilfælde af læbe-ganespalte – er man henvist til at udnytte den viden, der er indsamlet ved omhyggelige videnskabelige undersøgelser af familier med disse misdannelser. Ved hjælp af disse metoder kan man få pålidelige skøn over risikoen for, at den samme misdannelse kan optræde igen senere, fx hos kommende søskende til en person med læbe-ganespalte eller hos dennes børn. Hovedresultaterne er vist i tabellen. Det viser sig fx, at hvis man har fået et barn med læbespalte (med eller uden ganespalte) eller ganespalte (uden læbespalte), er der omkring 2-4 % risiko for, at også det næste barn vil få en lignende spalte. Det ses, at det også er cirka den risiko, der er, for at en person født med læbe-ganespalte selv vil få et barn med læbe-ganespalte. Som det ses i tabellen, er tallene de samme for isoleret ganespalte. Det skal understreges, at alle disse tal gælder for læbe-ganespalte uden andre medfødte misdannelser.
Hvis barnet har andre misdannelser/anomalier, eller hvis der er flere tilfælde i familien, kan risikoen være markant anderledes. Man kan få hjælp og information hos den genetiske rådgivning på de fem genetiske rådgivningscentre på Rigshospitalet i København, John F. Kennedy Instituttet i Glostrup, Odense Universitets Hospital, Skejby Sygehus og Vejle Sygehus.
* Usikkerheden på risikobestemmelsen
For gruppen af læbe- og/eller ganespalte ledsaget af andre misdannelser er der meget forskellige risikotal for de enkelte sygdomsenheder. Ganske få af disse sygdomsenheder kan også påvises under graviditeten ved hjælp af fostervandsprøver. Det gælder imidlertid for alle de øvrige former for læbe-ganespalte (som udgør langt den største gruppe), at der ikke er mulighed for at undersøge, om fosteret har læbe-ganespalte ved hjælp af fostervandsprøve.
Man kan ofte afsløre læbe-ganespalte ved hjælp af ultralydsundersøgelse under graviditeten, som foretages i 18.-20. graviditetsuge. Når læbe-ganespalte findes ved en sådan scanning, har familierne mulighed for indenfor 1-2 døgn at tale med én af de særligt uddannede specialsundhedsplejersker, som er tilknyttet et af de to Læbeganespaltecentre i Danmark. De kan rådgive og vejlede familierne. Man anbefaler generelt ikke abort, da børnene med læbe-ganespalte ellers er sunde og raske og vil udvikle sig normalt. I sjældne tilfælde hvor der fx også er fundet alvorlige misdannelser i hjerne eller hjerte kan abort måske tilrådes.
Enkelte typer af læbe-ganespalte ledsaget af andre misdannelser er bestemt af genetiske faktorer. De øvrige, som udgør langt den største gruppe, skyldes formentlig et samspil mellem arv og miljø. Den eksisterende viden om disse arvelige og miljømæssige årsager vokser kraftigt i disse år. En meget stor del af den viden, der findes indenfor læbe-ganespalteområdet, stammer fra Danmark. Det skyldes den centraliserede behandling, kombineret med gode befolkningsregistre og ikke mindst en generelt meget positiv indstilling til forskning hos de familier, hvor der forekommer læbe-ganespalte.
Et medlemskab koster kr. 150,- om året – første indbetaling opkræves næstkommende juli måned
Som medlem af LLG har du mulighed for at deltage på foreningens landsmøde, der afholdes én gang årligt i september.
Læs mere om vores landsmøderSom nybagte forældre til et barn med læbe-ganespalte kan man have brug for at tale med ligestillede - nogle som har stået i den samme situation som én selv.
Læs mere om forældresparringSom medlem får du adgang til alle numre af LLG-Bladet fra 2008 og fremad her på hjemmesiden. Her kan du læse om andres oplevelser med mere.
Læs mere om LLG-BladetEn mulighed for at få gode oplevelser som barn og ung, hvor du kan møde andre der er født med spalte(r).
Læs mere om ungdomsweekend og familiedageEvents og nyheder fra foreningen
Den 1. juni går turen til Hirtshals, når vi besøger Nordsøen Oceanarium.Det bliver en sjov dag for hele familien, og som vanlig byder foreningenpå både mad og drikke....
Læs hele artiklenFamiliedagen i Østdanmark, finder sted den 2. november. Dagen står i eksperimenternes tegn, når vi besøger Experimentarium i København. Nærmere information om indhold kommer i LLG-blad 03, som u...
Læs hele artiklenLandsmødet bliver i år afholdt på Kobæk Strand Konferencecenter fra den 21.- 22. september. Weekenden byder som altid på forskellige oplæg og foredrag, hyggeligt samvær for børn, unge og voksn...
Læs hele artiklenHar du lyst til en sjov og aktiv weekend i Lalandia, så er det nu, du skal læse videre. Vi inviterer til den årlige ungdomsweekenden for 2024, og som vanligt går turen til Lalandia i Billund, hvor...
Læs hele artiklen