Familiedag vest 2024 – Tilmelding åben
For tilmelding følg linket her...
Læs hele artiklenNår et barn fødes med læbe-ganespalte, skyldes det, at ansigtet ikke er fuldstændigt sammenvokset i forsterstadiet (graviditetsuge 6-9). Således er der tale om, at ansigtet ikke er færdigudviklet, når barnet fødes. På denne side vil vi give et kort overblik over de forskellige former for læbe-ganespalte:
Spalterne inddeles i 4 hovedgrupper, samt Pierre Robin Sekvens
I alt fødes ca. 2 ud af 1000 børn med læbe-ganespalte, hvilket svarer til ca. 140 nye tilfælde på årsbasis i Danmark. I nogle tilfælde kan der være andre følge-misdannelser.
Kombineret læbe-gumme-ganespalte er den hyppigst forekommende og udgør ca. 50 % af alle spalter. Den kan være enkelt- eller dobbeltsidig. Ved enkeltsidig spalte sidder den ved 2 ud af 3 i venstre side og 2 ud af 3 af dem forekommer hos drengebørn. Jo bredere spalten er, jo mere kan næsens udformning være påvirket af misdannelsen.
Kombinationen ses også som læbe-gummespalte.
Læbespalte og/eller gummespalte udgør ca. 25 % af alle spalter og kan være enkelt- eller dobbeltsidig. Spalten kan variere fra et lille hak i læben, som kaldes en mikrospalte, til en decideret spalte helt op til næseboret. Gummespalten kan ligeledes være hel eller blot betyde en anderledes tandstilling end ellers.
Børn med læbespalte kan som udgangspunkt ammes.
Ganespalten er ofte kun i den bløde gane, men kan også inddrage den hårde gane med et lille hak eller næsten hele den hårde gane, så plovbenet kan ses. Isoleret ganespalte udgør ca. 25% af alle spalter, og 2 ud af 3 af de isolerede ganespalter forekommer hos piger.
Børnene må gerne forsøge at amme, men det er i yderst sjældne tilfælde, at barnet kan ernæres på denne måde. Børn med ganespalte kan have lidt vigende hage.
Diagnosen stilles ved, at barnet undersøges i munden med spatel og lys aom del af den undersøgelse, alle børn gennemgår umiddelbart efter fødslen.
Spaltet drøbel og en mørk streg i ganen kan være tegn på skjult ganespalte. Med en finger kan evt. føles et hak i den hårde gane under huddække. Den skjulte ganespalte opdages ofte først, når barnet har trivsels- eller taleproblemer.
I Danmark fødes årligt 5-6 børn med Pierre Robin Sekvens. Forekomsten er ligeligt fordelt mellem drenge og piger.
Før diagnosen kan stilles, skal følgende symptomer være tilstede:
Ad 1: Efter fødslen vokser underkæben hos børn født med Pierre Robin Sekvens hurtigt, så efter 4-5 måneder har barnet ofte overvundet vejrtræknings- og ernæringsproblemerne. Omkring 6-års alderen formodes kæben at have nået et normalt niveau. (Pierre Robin, fransk læge)
Ad 2: Børn født med underudviklet kæbe, men uden ganespalte kan også have ernærings- og respirationsproblemer. Disse vanskeligheder afhjælpes på samme måde som hos børn med Pierre Robin Sekvens. Da barnet ikke har ganespalte, er risikoen for obstruktion af svælget mindre, og barnet kan bedre sutte og synke.
Ad 3 og 4: Tungen, der ligger langt tilbage i svælget, gør det ubehageligt for barnet at ligge på ryggen. Hvis der er tegn på obstruktion af svælget, lægges barnet på maven, og ved at placere en finger bag den fastsiddende tunge, kan tungen ofte løsnes. Hvis tungen ikke løsnes, kan barnet risikere kvælning.
Risikoen for at få et barn med læbe-ganespalte er følgende: | |
---|---|
Hvis man selv har læbe-ganespalte, er risikoen for ens barn | 3 – 4 % |
Hvis man selv har ganespalte, er risikoen for ens barn | 6 % |
Hvis ens første barn har læbe-ganespalte, er risikoen for ens andet barn | 4 % |
Hvis ens første barn har ganespalte, er risikoen for ens andet barn | 3 % |
Events og nyheder fra foreningen
Den 1. juni går turen til Hirtshals, når vi besøger Nordsøen Oceanarium.Det bliver en sjov dag for hele familien, og som vanlig byder foreningenpå både mad og drikke....
Læs hele artiklenFamiliedagen i Østdanmark, finder sted den 2. november. Dagen står i eksperimenternes tegn, når vi besøger Experimentarium i København. Nærmere information om indhold kommer i LLG-blad 03, som u...
Læs hele artiklenLandsmødet bliver i år afholdt på Kobæk Strand Konferencecenter fra den 21.- 22. september. Weekenden byder som altid på forskellige oplæg og foredrag, hyggeligt samvær for børn, unge og voksn...
Læs hele artiklenHar du lyst til en sjov og aktiv weekend i Lalandia, så er det nu, du skal læse videre. Vi inviterer til den årlige ungdomsweekenden for 2024, og som vanligt går turen til Lalandia i Billund, hvor...
Læs hele artiklen